nogle ting

Så gik der igen lang tid, før jeg fik gjort noget ved 'tingene'. Og det går rigtig stærkt i vores branche for tiden: Husets interne blog har fået mange interessante indlæg. Gad vide, om de flytter noget? For den enkelte kan bloggen jo være en måde at komme af med sin galde. Og der er nok at jamre over, hvilket er gjort på husets blog.

Nu får vi at vide, at vi skal til at undervise vore brugere i de 23 ting. Der bliver jeg nok nødt til at melde pas og overlade den fornøjelse til en generation, der er vokset op med computere og har den indbygget som en del af hjernen. Det at kigge på de ting, vi har gennemgået her i vinter/forår, gør os ikke i stand til at sidde med et hold brugere, der givet vil stille 100 spørgsmål i hver undervisningstime, jeg ikke kan svare på. Igen et eksempel på, at vi bliver stillet over for umulige udfordringer, som kun er egnet til at skubbe til stresssygemeldinger. Jeg har netop hørt i radioen, hvordan stresssygemeldinger breder sig som en steppebrand. En såkaldt stresscoach (typisk, at en sådan stillingsbetegnelse dukker op i disse år)meldte i radioen ud, at nu kunne det være nok: Nu kunne det ikke være meningen, at han skulle sidde og forsøge at reparere på folk, når problemerne ikke var knyttet til vedkommende person, men var et spørgsmål om, at virksomheder/institutioner stillede helt urimelige krav til medarbejdernes indsats. På hjemmesiden til det firma, han arbejder i, (center for stress) læser jeg som første bud vedr. stressansvarlighed: Overordnet set er der det organisatoriske ansvar for at skabe en balance mellem de krav, der stilles og de mål, der sættes i forhold til de ressourcer, der afsættes generelt i alle enheder i organisationen.

Hvis man skal undervise i '23 ting', så kræver det, at man har tid til og mulighed for at arbejde med disse teknologier dagligt i flere timer. Ellers har man ikke det overskud, der er nødvendigt i undervisninssituationer. Så jeg foreslår, at vi for ikke at latterliggøre os selv 'klapper hesten' og udsætter undervisning på dette område indtil vi har tilstrækkeligt mange mearbejdere, der er 'klædt på' til det. Vi har (trods alt!) stadig en hovedopgave at passe, og personalesituationen gør det i forvejen meget problematisk, om denne kan passes på et tilstrækkeligt højt niveau til, at vi ikke helt mister respekten hos vore brugere. Politikernes har vi åbenbart allerede mistet.