nogle ting

Så gik der igen lang tid, før jeg fik gjort noget ved 'tingene'. Og det går rigtig stærkt i vores branche for tiden: Husets interne blog har fået mange interessante indlæg. Gad vide, om de flytter noget? For den enkelte kan bloggen jo være en måde at komme af med sin galde. Og der er nok at jamre over, hvilket er gjort på husets blog.

Nu får vi at vide, at vi skal til at undervise vore brugere i de 23 ting. Der bliver jeg nok nødt til at melde pas og overlade den fornøjelse til en generation, der er vokset op med computere og har den indbygget som en del af hjernen. Det at kigge på de ting, vi har gennemgået her i vinter/forår, gør os ikke i stand til at sidde med et hold brugere, der givet vil stille 100 spørgsmål i hver undervisningstime, jeg ikke kan svare på. Igen et eksempel på, at vi bliver stillet over for umulige udfordringer, som kun er egnet til at skubbe til stresssygemeldinger. Jeg har netop hørt i radioen, hvordan stresssygemeldinger breder sig som en steppebrand. En såkaldt stresscoach (typisk, at en sådan stillingsbetegnelse dukker op i disse år)meldte i radioen ud, at nu kunne det være nok: Nu kunne det ikke være meningen, at han skulle sidde og forsøge at reparere på folk, når problemerne ikke var knyttet til vedkommende person, men var et spørgsmål om, at virksomheder/institutioner stillede helt urimelige krav til medarbejdernes indsats. På hjemmesiden til det firma, han arbejder i, (center for stress) læser jeg som første bud vedr. stressansvarlighed: Overordnet set er der det organisatoriske ansvar for at skabe en balance mellem de krav, der stilles og de mål, der sættes i forhold til de ressourcer, der afsættes generelt i alle enheder i organisationen.

Hvis man skal undervise i '23 ting', så kræver det, at man har tid til og mulighed for at arbejde med disse teknologier dagligt i flere timer. Ellers har man ikke det overskud, der er nødvendigt i undervisninssituationer. Så jeg foreslår, at vi for ikke at latterliggøre os selv 'klapper hesten' og udsætter undervisning på dette område indtil vi har tilstrækkeligt mange mearbejdere, der er 'klædt på' til det. Vi har (trods alt!) stadig en hovedopgave at passe, og personalesituationen gør det i forvejen meget problematisk, om denne kan passes på et tilstrækkeligt højt niveau til, at vi ikke helt mister respekten hos vore brugere. Politikernes har vi åbenbart allerede mistet.

Biblioteksdebatten

Og så er min fine kulturblog jo blevet overhalet af bibliotekets fælles. Godt nok, nemt og bekvemt at komme til, og man får en mail, når nogle har skrevet indlæg eller kommenteret. Så min 'private' kan godt lukke ned

rapport primo febr.

Det har været lidt på surf-planet, jeg har stiftet bekendtskab med de sidste 'ting', men jeg kan da se at del.icio.us har sine fordele. Og face book er i hvert fald sjovt og en rigtig tidsrøver, men når jeg går på efterløn om 1 1/2 år, så kan det jo være... Indtil da, så er der da så mange daglige opgaver, der venter, at det sidder jeg altså ikke og bruger tid på. Og derhjemme - der er det med at sidde så lidt ved computeren som muligt for ikke at ødelægge både øjne og sind mere end højst nødvendigt

og en god ide...

biblioteksvideo

Så var der en video fra youtube

Her til morgen nåede biblioteksdebatten radioens p1. Udgangspunktet var debatten i Politiken på baggrund af udmeldinger fra vores kollega Pernille Schaltz, nyansat chef i KKB. Debatdeltager i radioen var Johs. Riis fra Gyldendal, men Politikens Carsten Andersen har haft andre kulturpersonligheder inde omkring problemerne. Jeg har endnu ikke set nogle reaktioner fra vores fag, men mange af de bemærkninger, som Riis, Hans Hertel og Karsten Sand Iversen kommer med, kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

I Ekstrabladet 30.12. refererer Hans Fl. Kragh :

'Et andet eksempel på at overfladiskheden vinder indpas, er den kommende chef for Københavns Hovedbibliotek...hun vil smide de bøger ud, som ikke er blevet udlånt i 3 år, og erstatte dem med alskens computer-tingeltangel. 'Bøgerne skal have modstand', siger hun kampberedt. Nej, det skal hun have. Hendes bogpolitik er ren overfladiskhed, og den skal bekæmpes, hvor end i kulturlivet den vinder indpas.'

Lad os få 'svedsken på disken' og få debatteret bibliotekernes rolle i kulturlivet. Det kan ikke være meningen, at vi blot skal være halehæng til den omsiggribende kommercialisme og lade hånt om vores kulturformidlende rolle og så forsøge at købe os aflad med et par forfatterarrangementer nogle gange om året. Hovedtendensen er blevet synlig for kulturlivets aktører: Folkebibliotekernes mantra er blevet "gi' folk, hvad de vil ha'", lige som i øvrigt på hovedparten af fjernsynets sendeflade. Overfladiskheden og fordummelsen breder sig . Er det, hvad skattekronerne skal gå til?

Lad os få noget faglig debat? Er jeg virkelig den eneste, der mener, at faresignalerne er mange og tydelige?

http://farm1.static.flickr.com/23/27538777_e804a9472e_m.jpg